Elsinore Walk 3a

Guidede ture i Helsingør

Foto: Wonderful Copenhagen

Dyk ned i Helsingørs spændende og lange historie, ved at tage på byvandringer igennem de gamle gader eller udforske det verdenskendte Kronborg slot. 

Helsingør Guide tours

Kom med på byvandring med Helsingør guided tours, hvor du lærer dig historien om hvorfor, hvordan og hvornår Helsingør blev til den dejlige by den er i dag. Mødestedet er i den skønne Renæssance Kælder fra 1500-tallet, hvor du bliver budt på en forfriskning mens du hører byens spændende historie. Derefter bliver byen udforsket og historierne bag gadernes og strædernes arkitektur — hvor sømænd, toldere, munke og konger har huseret. Der kan blive arrangeret private byvandringer og hver torsdag kl 11.00 er der åbne byvandringer. Læs mere om priser og booking her.

History Tours

History Tours  laver guidede ture i både København og Helsingør, og som navnet antyder, handler det primært om de to byers historie. I Helsingør kan du tage en tur med en historiker, hvor du kommer på en byvandring i 1400-tallets Helsingør. En guldalder i Danmark, hvor Helsingør var en utrolig vigtig by. Læs mere her.

History tours

Bilde:History Tours

Kronborg Storyteller tour

Tag på en guidet tur med en digital historiefortæller rundt på det berømte Kronborg Slot. Kronborg storyteller tours er en guidet tur, som du følger på din smartphone. Få en fuld fordybelse med lyden af kæmpende soldater, affyrede kanoner og en spændende fortælling. Læs mere her.

Mystery Hunt

Tag på en spændende skattejagt på det verdensberømte Kronborg Slot. Find vej gennem slottet ved at følge skjulte spor og løse gåder. Det hele foregår på din smartphone. Læs mere her.

Kronborg

Bilde:Daniel Rasmussen