Se listen: De bedste nye restauranter i København
Historien om Københavns madscene, der konstant knopskyder med nye, spændende spisesteder er evig aktuelt - selv i en coronatid, som gør livet svært for restauratørerne. Udfordringer til trods har 2020 nemlig budt på en række restaurantåbninger i en by, der altid har gode ting på menuen.
Udbuddet af fantastiske spiseoplevelser er stadig uhørt højt i København, og det giver håb og optimisme, at ny løbende kommer til. Og som det har kendetegnet København i mange år, er udvalget bredt og spænder over forskellige prislejer.
Nedenfor har vi samlet Københavns bedste nye restauranter, spisesteder og caféer. Begrebet ’nye’ skal ses i lyset af, at nogle kun lige nåede at åbne, inden coronakrisen satte tingene på pause.
Restaurant Møntergade
Smørrebrød i absolut topklasse serveret i historiske omgivelser. Den gamle institution Restaurant Gammel Mønt fik nyt liv, da holdet bag Restaurant Palægade flyttede ind i foråret. Restaurant Palægade var anerkendt som én af Københavns bedste smørrebrødsrestauranter, og mange madentusiaster kneb en tårer, da den i marts brændte ned. Men nu er de kompetente folk altså rykket ind i de historiske lokaler, som holder åbent 11:30-17.
Gammel Mønt 41. 1117 København K. www.montergade.dk
Den ikoniske røde bygning på hjørnet af Gl. Mønt og Møntergade hvor du i dag kan nye sublim smørrebrød.Bilde:-
Restaurant Carl Nielsen
Mere smørrebrød! Ambitionerne på Københavns nyeste smørrebrødsrestaurant er lige så høje, som de fredede lokaler er charmerende. I den gamle bygning i Toldbodgade boede i 1906 komponisten Carl Nielsen. Og nu lægger adressen igen rammer om klassisk dansk i verdensklasse. Nemlig smørrebrød, hvor alt selvfølgelig laves fra bunden – til madanmeldernes uforbeholdne begejstring.
Toldbodgade 5, 1253 København K www.restaurantcarlnielsen.dk
Madklubben København
Minsandten! Endnu mere smørrebrød er der plads til her. Heldigvis er København og byens gæster ikke blevet trætte af den klassiske spise. Tværtimod, for også Madklubbens har nu åbnet en restaurant med fokus på klassiske danske retter og særligt på smørrebrød. Her er mindre snaps og mere moderne tilgang til smørrebrødskunsten, og Madklubben København som stedet hedder, er kommet godt fra land og blev belønnet med fire stjerner med pil op af Berlingerens anmelder.
Store Kongensgade 66, 1264 København K. www.madklubben.dk
Der er smørrebrød og andre danske retter på menuen hos Madklubben København.Bilde:Madklubben, PR
BaneGaarden
BaneGaarden stikker ud fra resten af navnene i denne oversigt. Det er nemlig ikke en decideret restaurant men et gastronomisk og grønt universt, der bl.a. rummer events, undervisning, marked og spisning i både café, madboder og Rakils Spisehus. Alt sammen med udgangspunkt i bæredygtighed, natur og gode smagsoplevelser. Kokken og Aarstiderne-stifter Søren Ejlersen er en af kræfterne bag renoveringen af ni gamle træskure på en vildtbevokset del af DSB’s baneterræn på Vesterbro, som altså nu har fået nyt liv til glæde for sultne og nysgerrige københavnere og turister.
Otto Busses Vej 45, 2450 København SV. www.banegaarden.com
Il Corvino
Den nyeste i perlerækken af gode gå-ud-steder i Nørrebros Ravnsborggade hedder Il Corvino. Ravnen. Stemningen er helt nede på jorden, og her er fokus på det venlige værtskab og den gode smag. Helt enkelt. Maden er klassisk italiensk og må gerne være simpel, men altid bygget op omkring de bedste råvarer, tilberedning og tilsmagning. Det hele fungerer på Il Corvino og særligt med deres beskedne priser er stedet et besøg værd.
Ravnsborggade 19, 2200 København N. www.ilcorvino.dk
La Pausa
La Pause er tilbagelænet storbystemning under de store kastanjetræer langs Søerne. Her på grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg kan du fra den store terrasse eller indenfor spise dig gennem et relativt bredt, sydeuropæisk inspireret menukort, morgen, middag og aften. De lave terrassestole, den udendørs barvogn og den hyggelige belysning giver en helt særlig, rar atmosfære, og så er maden både interessant og vellavet. Et oplagt stop på gåturen rundt om Søerne. Uanset om det er til kaffe eller en bid mad.
Ewaldsgade 7, 2200 København N. www.la-pausa.dk
Brasserie Kontrast på Villa Copenhagen
Hvornår har du sidst spist på en hotelrestaurant? Niveauet er højt i København, og der er masse af god grund til at besøge byens hoteller, når du skal spise og drikke godt i smukke rammer. For eksempel på Brasserie Kontrast i den smukke atriumgård på det nyåbnede Villa Copenhagen, som ligger i det gamle postkontor bag Københavns Hovedbanegård.
Tietgensgade 39, 1704 København V. www.brasseriekontrast.dk
Ark by Souls
Vi snakker 2020 så selvfølgelig er der også vegansk på menuen. Ikke kun til veganere, men til alle, for hos Ark by Souls savner man ikke kødet, fedmen eller umamismagen. Det er i hvert fald anmeldernes og vores erfaringer med byens nye veganske ”casual fine dining” restaurant, som åbnede i foråret. Som navnet afslører, er restauranten og cocktailbaren en søster til det succesfulde veganske spisested Souls på Østerbro.
Nørre Farimagsgade 63, 1664 København K. www.restaurantark.dk
Teamet bag ARK tæller bl.a. den australske duo Jason Renwick og Matt Niall, som også ejer et andet populært vegansk spisested; Souls. Bilde:Christoffer Rosenfeldt
POPL
Det var burgeren, der var på alles læber i 2020 - og med god grund. Grundstene til POPL blev lagt med Noma's pop up burger restaurant og -bar, og de fleste husker de lange køer, for at prøvesmage den nye burger i byen. Til alles held blev burgeren en succes, og POPL gik fra pop up til fast inventar på Christianshavn. Menuen er finjusteret, burgerne varierede og smagfulde, og råvarerne nøje udvalgt fra producenter, der værner om miljø, natur og kvalitet.
Strandgade 108, 1401 København K. www.poplburger.com
Hos POPL kan du nyde din burger som combo med fritter og drikkevarer til, og endda supplere med let coleslaw eller milde fritterede chilier. Bilde:Giuseppe Liverino