Storbytur for to

Foto: Daniel Rasmussen

Der er ingen grund til at rejse helt til Paris for at nyde en romantisk parferie. København har alle ingredienserne, der skal til. Skønne hoteller, verdensklasse restauranter, nye oplevelser og et uendeligt udvalg af spændende steder at gå lange ture.

Liste
Kart

Spis en lækker middag i stearinlysets skær

København er spækket med fantastiske spisesteder i alle afskygninger, som tilfredsstiller enhver smag. Hvis I drømmer om en ekstra hyggelig restaurant, hvor der er skruet op for både levende lys og hyggen, er her otte gode forslag.

Les mer

Hold picnic ombord på jeres helt egen båd

Få et nyt perspektiv på jeres Københavnertur og oplev byen fra vandsiden som kaptajn på jeres egen, solenergidrevne picnicbåd. I modsætning til hurtigere motordrevne både, som ofte kræver tilladelse og erfaring at sejle, kan alle sejle en GoBoat. I kan booke en af de bæredygtige GoBoats lige her, hvor I også kan tilvælge en picnickurv.

Les mer

Drag på tur i jeres egen ladcykel

På en storbyferie er transport meget mere end blot transport. Det er også en mulighed for at åbne øjnene, for hvad man møder på sin vej, så oplevelsen bliver mere end bare destinationen. Der er vidst ingen tvivl om, at den bedste måde at transportere sig selv rundt i Københavnen er med numsen solidt plantet i en cykelsadel. Med en ladcykel er i fælles om turen, og transporten bliver I endnu højere grad en del af oplevelsen. Lej en ladcykel her.

Les mer

Udforsk byens museer hånd i hånd

I København kan I både besøge store, internationalt anerkendte kunstmuseer, dykke ned i historien og udvide jeres horisont på museer med helt særlige temaer. Se med i denne guide til Københavns museer og vælg dem der falder i lige netop jeres smag.

Les mer
Bilde: Astrid Maria Rasmussen

Gå en tur i Botanisk Have

Botanisk Have udgør den perfekte ramme for en romantisk spadseretur. Den over 400 år gamle frodige have er fyldt til randen med alverdens smukke plantearter. Hvis I drømmer jer væk til troperne, kan en tur i havens Palmehus også gøre godt. Læs mere her.

Les mer

Nyd en intim hyggestund på en af byens bedste cocktailbarer

København er fyldt med gode cocktailbarer, der alle udgør et ideelt sted at afslutte en oplevelsesrig dag. Danskerne har traditionelt været berømte for deres øl, men i de senere år har en cocktailrevolution sat København på kortet som en verdensklasse cocktaildestination. I får altså ikke kun en hyggelig stund, men også en smagsoplevelse udover det sædvanlige.

Les mer

Øv jer i teamwork og få god samvittighed

Med en tur ombord på en Green Kayak får i trænet jeres evner til at samarbejde, når I sammen skal styre en dobbeltkajak. Samtidig får I lov til at tage en pose god samvittighed med hjem fra jeres storbyferie, da I som betaling for at låne kajakken gratis skal samle skrald op fra havnen. Det må være det, man kalder en win-win situation. Book jeres Green Kayak her. 

Les mer