©  Foto:

Johns Hotdog Deli

Tilfredsstil hotdog-sulten med en gourmet version hos John's Hotdog Deli

 

Det er nærmest umuligt at gå rundt i Københavns indre by uden at støde ind i mindst et par pølsevogne. Det er traditionel dansk fastfood, ja vel nærmest en kulturel ting. En hotdog behøver dog ikke at bestå af et brød med en pølse og en klat ketchup på toppen. I hvert fald ikke hvis du spørger John Michael Jensen, eller Pølse-John som han også bliver kaldt, ejeren af pølsevognen John's Hotdog Deli.

 

Konceptet hos John skiller sig ud. Durum pølsebrød lavet med smør, saftige kvalitetspølser og hjemmelavede dips. Du får ikke kun den mere klassiske ketchup og sennep, John laver også grove remoulader, syltede sager, chutneys, Mikkeller øl sennep og meget mere. Og hvis du har lyst til en helt klassisk version, kan du også sagtens det.