©  Foto:

GOODS

De siger det selv bedst:” A personally curated selection of quality Goods”. Goods sælger udvalgte mærker og egne designs af herretøj I høj kvalitet.

Midt på pulserende Østerbrogade fremstår Goods som en bastion for god herremode, stil og kvalitet. Goods, der har eksisteret siden 2008, har et fast roterende udvalg af herremode, hvor kun den bedste kvalitet og de mest tidløse designs er at finde på hylderne.

Foruden at sælge personligt udvalgte mærker, hvor den simple, klassiske og dog moderne stil er en klar rød tråd, producerer og designer de også deres eget mærke, der også går under navnet Goods. Med deres eget mærke, som udelukkende bliver solgt i butikken på Østerbrogade og på deres webshop, er kvalitet og øje for detaljen tydeligt i højsædet. En sikker og simpel stil med en tidløs ånd er den gennemgående tone i Goods’ egne designs.

Goods er en butik der tager sit nabolag og sin by alvorligt. Derfor er der altid en god stemning og et godt tip med på vejen, hvis man mangler noget inspiration til, hvad man skal udforske i København.