©  Foto:

ferm LIVING

ferm LIVING er et iværksættereventyr på en bæredygtig rejse.

Tilbage i 2006 stiftede Trine Andersen ferm LIVING i mangel på smukt tapet til hendes nye hus. Ét tapet blev til flere, og i dag rummer virksomheden utallige smukke løsninger til dit hjem. Hos ferm LIVING designer de interiør i autentiske designs, som alle har en tydelig funktionalitet. Det er væsentligt, at der holdes fokus på bløde figurer, smukke teksturer og dybe farver – alt imens dette brydes af avantgarde former, betagende mønstre og iøjnefaldende detaljer.

ferm LIVING har base i København, men får deres produkter produceret i hele verden. De arbejder ud fra et holistisk, bæredygtigt syn på både produkter, produktion og samarbejdspartnere, og har i dag omkring 20% af deres produkter, der er bæredygtige. De arbejder med stort fokus på kvaliteten af deres produkter, valget af materialer og ud fra flere af FN’s verdensmål.

Besøg deres boutique og showroom, og forelsk dig i deres smukke designs.