Another View
Hos Another View skinner deres bæredygtige islæt igennem, og inspirerer til fair shopping.
Another View blev stiftet i 2014 med en mission om at inspirere og oplyse både kunder og samarbejdspartnere til en mere bæredygtig tilgang til mode. Både når det kommer til produktion og distribution, men i høj grad også til investeringen for den private kunde.
Hos Another View finder du tøj, smykker, skønhed og pleje fra mindre danske og europæiske designere, foruden deres eget brand. De ønsker at støtte op om de små virksomheder, og deres vej mod en mere bæredygtig drift, og samtidig tilbyde deres kunder en helt særlig købsoplevelse. Hos Another View vil de ikke blot sælge kvalitetsprodukter, men i høj grad sikre at du køber en historie og et værdisæt, der står både dig og designeren nær.
Another View arbejder med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål – særligt ønsket om ”ansvarligt forbrug og produktion”. De samarbejder udelukkende med iværksættere og designere, der ligeledes deler disse mål, om end blot lever op til et enkelt. De ønsker at inspirere og oplyse mulige nye samarbejdspartnere om de bæredygtige tiltag, og forhåbentlig få endnu flere med på deres ”grønne rejse”.